Du er her. Funder jagtforening > Opskrifter > Fuglevildt > Fasan med dadler og portvinsauce

Fasan.jpg

Fasan med dadler og portvinsauce

Fasan har en dejlig smag af vildt. Her er den smukt anrettet med lynstegt frugt og en lys sauce.

Antal portioner 4 personer. 

Stegt fasan

  • 2 friske, flåede fasaner (ca. 600 g)
  • 10 g smør
  • 1 spsk rapsolie
  • 14 liter Karolines Køkken® Piskefløde 38%
  • 1 12 dl hønsebouillon
  • 34 tsk groft salt
  • friskkværnet peber

Portvinssauce

  • 4 dl stegesky fra fasanerne
  • 12 dl tør portvin
  • 1 34 tsk saucejævner
  • 12 tsk groft salt
  • evt. kulør

Lynstegt frugt

  • 10 friske dadler
  • 10 g smør
  • 1 spsk rapsolie
  • 200 g bladselleri i tynde skiver
  • 2 uskrællede, røde æbler i meget tynde både, fx elstar
  • 100 g frosne, optøede tranebær
  • 14 tsk groft salt
  • friskkværnet peber

Tilbehør

  • 1 kg kogte aspargeskartofler

Stegt fasan

Rens fasanerne godt, skyl og tør dem. Del hver fasan i 4 stykker. Klip rygrad og hals fra. Lad fedtstoffet blive gyldet i en stor stegegryde. Brun bryststykkerne, ca. 1 min. på hver side og tag dem op. Brun lårstykkerne ca. 1 min. på hver side. Hæld fløde og bouillon ved lårstykkerne og drys med salt og peber. Steg lårstykkerne ved jævn varme og under låg i ca. 15 min. Læg bryststykkerne i gryden med kødsiden nedad. Steg videre i ca. 15 min., eller til fasankødet er mørt. Tag fasanstykkerne op og hold dem varme mens sauce og den lynstegte frugt tilberedes.

Portvinssauce

Si stegeskyen og hæld den tilbage i gryden. Tilsæt portvin og bring stegeskyen i kog. Kom saucejævner i under omrøring og kog saucen ved svag varme i ca. 1 min. Smag til med salt og tilsæt evt. kulør.

Lynstegt frugt

Fjern stenene fra dadlerne og skær dem i tynde strimler. Varm fedtstoffet i en pande ved kraftig varme men uden at brune. Svits bladselleri og æble i ca. ½ min. Vend forsigtigt tranebær i og svits ca. ½ min. Tag panden af varmen og vend forsigtigt dadlerne i. Smag til med salt og peber og server straks.